Hej venner,
Long time, no see! Mine billeder er jo som sagt blevet slettet på tragisk vis, og jeg har derfor ikke meget at byde på. Men så er det jo heldigt, at der er andre, der har det. Jeg er blevet spurgt, om jeg ville udgive dette gæsteartikel, og det vil jeg gerne, da jeg føler, at I som New York-interesserede kan bruge det til noget
Shopping-ferie i New York
Der findes ingen bedre steder end New York til shopping i højt tempo. New Yorks velbelyste gader er spækket med alt fra gigantiske stormagasiner til unikke små butikker og desginerleverandører med den nyeste mode.
Så skal der bruges penge
Vandr langs Wall Street for at finde det bedste inden for kvalitet inklusive butikker som Tiffany & Co., True Religion Brand Jeans og Thomas Pink. Tag på Madison Avenue, og brug et par timer hos Barneys’, det ideelle sted, hvis du leder efter designermode med kant fra mærker som Prada og Miu Miu. SoHo er et andet fremragende sted at samle sig nogle usædvanlige klæder, og der er et væld af avant-garde modebutikker at vælge imellem, inklusive masser af skobutikker og isenkrammere såvel som nogle fantastiske unikke fund.
Pengepuger
Hvis du er ude efter et godt tilbud, bør du afsætte tid til at kigge i Century 21, en enorm discount-butik tæt på Ground Zero. Her finder du designer-gear med mindst 40 procent slået af den fulde pris. På den anden side er Macy’s og Bloomingdale’s perfekte eksempler på de enorme stormagasiner, som USA er så berømt for, og du finder et kæmpe udvalg af de amerikanske mærker der.
Tag udsigten med hjem
Når du ser dig omkring i ”The Big Apple,” bliver din shopping-tur også præget af ikoniske seværdigheder som Empire State Building og Frihedsgudinden, så vær sikker på, at du får stoppet og kigget på de smukke bygninger en gang imellem. Du kan eventuelt købe et par souvenirs fra disse seværdigheder, og du finder masser af turistbutikker i Times Square – det er dog meget muligt, at du kan købe samme slags nipsting i New Yorks stormagsiner, så undgå at lave alt for mange impulskøb.
Hold styrken oppe
Hvis du bliver lidt sulten mellem den ene fantastiske butik efter den anden, kan du købe dig en hotdog, pretzel eller knish fra en af de mange madboder på gaderne. Det skulle nok kunne holde dig kørende. Når du får brug for at slappe af, så sæt dig på en bænk I Central Park og tag et kig i dine indkøbsposer. Med sin beliggenhed lige midt på Manhatten er parken et regelmæssigt tilflugssted for ømme shoppere.
Pak dine tasker
Med så mange fristende butikker kan du roligt regne med, at du rejser hjem med langt tungere kufferter, end du ankom med. Husk at tjekke dit flyselskabs regler vedrørende ekstra baggage, når du bestiller fly til New York for at sikre dig, at din tur ikke ender med at blive dyrere end forventet, når det kommer til toldmyndighederne.
Håber at I kunne bruge det til noget! Jeg vender tilbage om et par dage med et tilbageblik over sidste års marts måned
Vigtigt stuff – min computer crashede i mandags og jeg fik den tilbage i forgårs. Desværre er ALT slettet, alle dokumenter, alle billeder, alting. Det er til at dø en lille smule over, for det betyder også, at alle de billeder jeg ville bruge til indlæg her på bloggen er væk. Og derfor sætter jeg blogging på Livet i NYC på standby. Jeg vil stadig kigge ind og opdatere jer, hvis jeg ser noget sjovt NY-relateret. MEN til sommer tager jeg jo til NYC i flere uger (og faktisk også Californien), så der vender jeg stærkt tilbage.
Nåh, men jeg blogger jo også fra København på Livet i KBH lige her. Jeg har lige skrevet et indlæg om mine Oscars
Desuden er I altid velkomne til at sende mig en mail på LivetNYC@gmail.com
Vi ses til sommer fellow New Yorker lovers
Det er simpelthen så sjovt at lave disse One year ago indlæg. Det er virkelig som at læse i en gammel dagbog og så er der endda billeder til
Jeg er jo et helt andet sted denne februar end jeg var sidste februar – der gik jeg fuldtid i skole og boede alene i min elskede lejlighed. Nu sidder jeg her (igen alene i en lejlighed), men i Danmark på jagt efter arbejde. Hmm

Sidste februar tog min far disse flotte billeder på vores terrasse en morgen…

Forår blomstrede på Park Avenue…

Jeg fejrede Valentines Day med min kæreste, og Empire State Building lyste op i lyserød i dagens anledning.
Jeg fortalte jer historien om the 2 dollar bill, og om hvordan jeg dummede mig…
Vi var til Kinesisk nytår i Chinatown. Ret sejt!

Jeg anbefalede jer Cafeteria. Det var virkelig lækkert!!
Jeg var med i et fotoprojekt, hvor der blev taget billeder af mig i min lejlighed
Jeg så super bowl finale med min familie – i år var det jo New York Giants der vandt, og jeg siger jer – New York gik amok!
Jeg var til koncert i The Bitter End, hvor min veninde Xenia spillede. Her optrådte Lady Gaga også før hun blev kendt. Den brunhårede dame I lige kan skimte på plakaten er faktisk hende. Haha
Jeg så næsten en kendt, da der blev optaget film på min gade. Sjovt nok så jeg traileren for den film for første gang i går (Den hedder Friends with Kids). Tænk at det tager så lang tid at lave en film…
Jeg var til en rigtig god koncert med Tina Dicow.
Jeg kommer sådan til at savne New York!!
FAO Schwarz er muligvis den sejeste butik i verden. Det er i hvert fald den største og mest gennemførte legetøjsbutik jeg nogensinde har set, og jeg var muligvis flyttet derind, havde jeg været ti år yngre. De butiksansatte leger med børnene og demonstrerer de nyeste legesager, man kan købe bamser ligeså høje som mig, en udklædt Spiderman hænger ud i butikken og det hele er en labyrint af de sejeste legetøj. Det vildeste var dog den “fødeafdeling” vi fandt på 1. etage. Små dukker lå, som var de lige blevet født, under observation af en butiksassistent klædt ud som sygeplejerske. Så kunne man købe en baby (efter man havde udfyldt dokumenter med dens navn, fødselsdato, osv) – man kunne også købe tvillinger, hvis det passede bedre. Så gennemført.
Og nårh ja. Har I set Big med Tom Hanks? Det er i FAO Schwarz at ham og chefen danser på det kæmpe keyboard. Man kan få lov at gøre dem kunsten efter – hvis man altså gider at stå i kø i lidt tid. Alle med en barnlig sjæl skal ind i denne butik. Jeg skal i hvert fald derind igen for at gå på opdagelse.

Nåh venner, denne beslutning har taget mig ret lang tid at tage. Men nu har jeg gjort det – startet en blog, der kommer til at handle om mit liv i København. Det var I jo også en del der stemte for
Så hvis I kan li’ bøger, film, serier, billeder, små anekdoter og hvad jeg nu ellers finder på, så klik jer videre til Livet i København. Der er der også nærmere forklaring.
Flere indlæg om NY er også på vej – men lidt travlt har man jo, når man sådan er flyttet fra land til land.